Arbejdsområde
Arbejdsområdet er det område, der viser indholdet på dine websider. I Arbejdsområdet kan du tilføje tekst, billeder samt tabeller.
Hver gang du vil tilføje nye elementer, eller rette i teksten, skal du placere musemarkøren i Arbejdsområdet med et venstreklik. Herefter kan du skrive ligesom i et tekstbehandlingsprogram, og du kan redigere i teksten via Arbejdsmenuen.
Vær opmærksom på
Du skal altid huske at gemme hver gang, du har redigeret dine websider. Du gemmer ved at klikke på i Arbejdsmenuen.
På din computermus kan du både bruge venstreklik og højreklik.
Et venstreklik bruges til:
- at sætte markøren et sted i Arbejdsområdet
- at markere et billede
- at markere en tekst-del, ved at "trække" musen henover et ord, mens venstre museknap holdes nede
Et højreklik bruges som en genvej til flere funktioner i Webtool.
Når du skriver tekst, er det meget vigtigt at skelne mellem afsnit og linjeskift.
Afsnit |
Ved brug af Enter-knappen laver du et nyt afsnit, hvilket ser ud som to linjeskift. |
Linjeskift |
Ved at trykke Shift + Enter laver du et enkelt linjeskift. |
Afsnit og linjeskift har betydning i forhold til redigering af tekst via funktionerne i Arbejdsmenuen. Hele teksten inden for henholdsvis samme linje og samme afsnit vil ændre sig, når du anvender følgende funktioner i Arbejdsmenuen:
- Vælg en skrift
- Punktopstillinger
- Justering af tekst (højre, venstre og centreret).
Højreklikfunktioner i Arbejdsområdet
I Arbejdsområdet er der en række funktioner som er tilgængelige via højreklik på musen
Læs mere om højreklikfunktioner
Tip - Du kan anvende [Ctrl + Z] hvis du fortyder indtastning af tekst. Denne genvejsfunktion virker ikke på billeder og tabeller.