Med Medlemslistemodulet kan du oprette og vedligeholde en medlemsliste over personer, som du ønsker at inddele i forskellige grupper eller kategorier. På denne måde kan du let holde styr på medlemmer eller kunder. Der er også mulighed for at give dine medlemmer adgang til selv at rette i deres data.
Ved at kombinere med Maillistemodulet kan du for eksempel sende nyhedsbreve ud til bestemte grupper af medlemmer eller kunder.
Sådan opretter du en Medlemsliste
Det første du skal gøre er at oprette en eller flere kategorier, som du herefter kan organisere dine medlemmer i.
Opret, rediger eller slet kategorier
Her bestemmer du hvilke kategorier din medlemsliste skal indeholde. Det er her, du kan oprette, redigere og slette kategorier. Klik på den ønskede funktion og udfyld herefter de relevante felter i den tekstboks, der dukker op. Afslut ved at klikke på gemmefunktionen i tekstboksen (opret, rediger eller slet).
Opret eller slet egenskaber for medlemmer
Som standard er egenskaber sat til at indeholde fornavn, efternavn og email. Men du kan selv oprette nye egenskaber eller slette eksisterende egenskaber.
Vælger du Opret, åbner et vindue, hvor du skal udfylde følgende felter:
Navn |
Her skriver du den nye egenskab. Eksempelvis telefonnummer |
Type |
I dette felt kan du vælge mellem følgende type formater: |
|
Tekst |
Felt til tekst |
|
Tal |
Felt til tal |
|
Dato |
Felt til datoer |
|
Sandt/Falsk |
Afkrydsningsfelt. Bruges for eksempel til at vise, om et medlem er aktivt eller passivt. - Hvis et medlem er aktivt, vil den være sand og hvis et medlem er passivt, vil den være falsk. |
Rediger medlemmernes kategorier
Her kan du redigere på to måder. Enten udfra kategori eller udfra medlem.
Vælg kategori |
Tilføj eller fjern medlemmer til den valgte kategori. |
Vælg medlem |
Tilføj eller fjern det valgte medlem fra de oprettede kategorier. |
Opret medlem
Når du klikker på "Opret medlem" åbnes et nyt vindue, hvor du kan indtaste medlemsdata. Når du opretter nyt medlem, vil medlemmet herefter være tilføjet listen over medlemmer med fornavn og efternavn.
Rediger medlemsdata
Her kan du klikke på et medlem i listen og redigere i medlemsdata.
Søgeord
Her kan du søge efter medlemmer ved at indtaste enten deres fornavn, efternavn eller talinformationer.
I felt |
Her vælger du fornavn, efternavn eller tal, udfra hvad du har indtastet i Søgeord. |
I kategorierne |
Her afkrydser du, hvilke kategorier du vil søge indenfor. |
Søg |
Klik for at få resultatet af din søgning. |
Vær opmærksom på
For hver gang der registreres en emailadresse, bliver der automatisk tilføjet et nyt email-felt. Vil du tilknytte to emailadresser til én person, er det altså nødvendigt først at gemme den ene emailadresse, for derefter at vælge personen igen og tilføje en anden emailadresse.
Til toppen